Indramning af puslespil

Sådan indrammer du dit puslespil
At samle et puslespil er en fantastisk oplevelse, der både udfordrer sindet og skaber minder. Når du har lagt det perfekte puslespil, er det kun passende at give det den opmærksomhed, det fortjener. En smuk ramme rundt om dit færdige puslespil bevarer ikke kun de dyrebare øjeblikke af fordybelse, men bringer også et personligt præg til dit hjem. Denne indramning er ikke bare en opbevaring af et billede, men et kunstværk, der fortæller din historie og kan nydes i mange år fremover.
Vi har udarbejdet en guide, der trin for trin viser, hvordan du nemt indrammer dit puslespil som et kunstværk.
Se denne trin-for-trin guide til, hvordan du indrammer dit puslespil, så du får glæde af det i lang tid fremover // hvordan du skaber et kunstværk af dit puslespil.
Alt du skal bruge:
- Dit puslespil
- Pap til at sætte dit puslespil fast med, så brikkerne ikke bliver løse i rammen + evt. et ekstra stykke pap til at hjælpe med at vende puslespillet.
- Spraylim
- Ramme
Sådan gør du:
1. Efter at du har samlet puslespillet, skal du i gang med at måle dit puslespil, så du ved hvilken størrelse dit bagpap skal være og ligeledes din ramme.
Saml evt. puslespillet på dit ekstra stykke pap, så puslespillet er klar til at vende på hovedet.
- Det er også vigtigt at være opmærksom på, hvor tyk puslespillet er, for at sikre, at puslespillet kan være i rammen. Derfor skal du også sikre dig, at rammen er dyb nok til at kunne indeholde både frontglas, dit puslespil, pap samt bagpladen.
2. Vend puslespillet på hovedet ved at lægge puslespillet på det ene stykke pap og læg det andet ovenpå. Sørg for at holde godt fast i det og hold det stramt – det kan være en god idé at få hjælp til at vende den, så puslespillet bedre kan holdes i spænd mellem pappet.
3. Lim puslespillet fast på dit bagpap f.eks. med spraylim, som kan købes i mange byggemarkeder.
4. Mål størrelsen på puslespillet sammen med bagpladen.
5. Find den ramme, du ønsker. Du kan se vores udvalg af rammer her. OBS: Vær opmærksom på, at puslespillets tykkelse skal kunne være i rammen.
6. Sæt puslespillet i rammen, ligesom du ville gøre med et billede.
7. Hæng nu rammen med puslespillet op på væggen.
Nyd nu dit puslespil – et ægte kunstværk, som du kan beundre gang på gang.