Fri fragt til pakkeshop v/køb over 499,-

Til og med 70x100 - INFO

Sådan rengør jeg mit rammeglas

Sådan rengør jeg mit rammeglas

Introduktion: 
I dette blogindlæg vil vi dele hemmeligheden bag en effektiv og skånsom rengøring af glas og akryl i dine rammer. Følg vores trin for trin guide for at bevare klarheden og skønheden af dine billeder og kunstværker. 
Beskrivelse 

Rengøring af almindeligt og refleksfri glas i rammer 
Trin 1: Støvfjernelse 
Brug en blød, tør klud, en mikrofiberklud (støvklud) eller en støvfjer til at fjerne eventuelt overfladestøv fra glasset. Dette reducerer risikoen for ridser under rengøringen.  
Trin 2:  
Lav enten en sæbeopløsning eller brug spejlrens/ vinduesrens. 
Hvis du bruger en sæbeopløsning, skal du sørge for at lave en mild opløsning ved at blande et par dråber opvaskemiddel i en skål med varmt vand. Dyp en ren, blød klud eller svamp i sæbeopløsningen.  
Trin 3: Rengøring  
Gnid forsigtigt glasset med den valgte klud i en cirkulær bevægelse. Fokusér på eventuelle pletter eller snavs. Undgå at bruge for meget tryk for at minimere risikoen for ridser.  
Trin 4: Skyld og tør 
Hvis du har valgt at bruge en sæbeopløsning, anbefaler vi du skyller glasset med rent vand for at fjerne sæberester. Tør derefter forsigtigt overfladen med en tør, fnugfri klud eller mikrofiberklud for at forhindre vandpletter. 

Rengøring af almindeligt og refleksfri akryl i rammer 
Trin 1: Fjern støv 
Ligesom med glas bruger du en støvklud til at fjerne overfladestøv fra akrylpladen. 
Trin 2:  
Du bør aldrig bruge rengøringsprodukter med alkohol til rengøring af akrylglas. I sted anbefaler vi vores akrylrens, Vuplex, der både beskytter og rengøre. Har du ikke akrylrens, så kan du også bruge en hårdt opvredet klud, med rent lunkent vand. 

Tips: 
Undgå at bruge produkter med ammoniak eller alkohol, da de kan beskadige rammen 
Brug altid bløde klude eller svampe for at minimere risikoen for ridser 
Hvis der er genstridige pletter eller snavs, undgå at skrabe eller bruge skuremidler.