Fri fragt til pakkeshop v/køb over 499,-

Til og med 70x100 - INFO

BILLEDVÆG TIL BØRNEVÆRELSE


Inspiration: Sådan skaber du en sød billedvæg på børneværelset

Børnene skal selvfølgelig også have noget flot at kigge på, og i et børneværelse er der ofte rig mulighed for at hænge ét eller flere fine billeder op på væggene. Få inspiration til at lave en billedvæg i børneværelset ved at læse videre her, og kom godt i gang med en billedvæg, der passer perfekt ind i børneværelset hos jer. 

Indret med billeder på børnenes værelse

Et børneværelse skal indbyde til leg og hygge og til at bruge sin fantasi og turde drømme stort. Det må billederne på væggen gerne afspejle, og heldigvis findes der masser af søde motiver, der er lige i børnenes ånd. 

Selvfølgelig behøver hver en flade på væggene ikke at være dækket med plakater, men et par velvalgte motiver, der tilsammen danner en billedvæg på børneværelset, skaber en rigtig god effekt og glæder både store og små. Lad dig inspirere af vores forskellige bud på kombinationer her på siden, hvor vi har sammensat forskellige rammer og motiver, der appellerer til såvel de mindste som de lidt større børn i familien.  

Vælg eksempelvis et par motiver, der kan hænge sammen på væggen over sengen og byde barnet godt ind i drømmeland, eller indret en hyggelig krog til højtlæsning, hvor farverige motiver indbyder til at drømme sig væk i gode fortællinger. Lad gerne farverne på billederne komplimentere hinanden, og gå efter både større og mindre motiver, der kan kombineres til en spændende billedvæg i børneværelset.

 

- Klik på billederne for at købe den pakke du foretrækker

Skab en dynamisk billedvæg på børneværelset

Børn vokser med lynets hast, og præferencer og smag kan hurtigt ændre sig i takt med, at barnet får sine egne idéer og interesser. Derfor er det rart at kunne ændre udtrykket i børneværelset på et øjeblik. Det er muligt med en billedvæg, hvor motiverne i rammerne løbende kan skiftes ud, og der eventuelt kan justeres lidt på placeringen af rammerne, hvis der skal ske noget nyt på børneværelsets vægge. Tag gerne dit barn med på råd i forhold til valg af motiver, rammer og placering, eller overrask barnet med en unik billedvæg, som du tror, at dit barn vil elske. 

Lad børneværelset være dit barns fristed

Når fantasien får lov at udfolde sig, kan alting ske. Børneværelset er dit barns helt eget sted, hvor man kan lukke døren og være sig selv eller byde venner, forældre eller søskende indenfor til leg. Det er inspirerende at træde ind i et børneværelse, hvor der er kræset om de små detaljer for virkelig at skabe et univers med fokus på leg og afslapning. Vi håber, at vores plakater måske vil kunne inspirere dig til at komme godt i gang med at lave en flot billedvæg til børneværelset hjemme hos jer.

Få endnu mere inspiration til spændende billedvægge

En billedvæg kan se ud på mange måder, og den er fantastisk til at skabe hygge og stemning og give et rum masser af karakter og personlighed. Det er ikke kun en billedvæg i børneværelset, der kan give et friskt pust til indretningen. Også i hjemmets øvrige rum er en billedvæg skøn at kigge på. Få masser af idéer til indretning med billedvægge i vores samlede inspirationsunivers her.